Concertanten er glad i dag.
For det første starter den nye koncertsæson for mit vedkommende på fredag med DRSO under ledelse af den vidunderlige dirigent Fabio Luisi.
For det andet har DR netop i dag offentligtgjort, at samme maestro Luisi tiltræder som ny chefdirigent for DRSO som afløser for nyligt tilbagetrådte og derpå afdøde Rafael Frübeck de Burgos. Officielt først fra 2017, da Luisi liiiige skal have afviklet diverse andre engagementer, men i realiteten gradvist startende allerede nu.
Jovist er Concertanten glad, for Luisi er en fremragende dirigent med en helt fantastisk orkesterlyd. Jeg har oplevet ham dirigere DRSO et par gange og været ovenud begejstret hver gang – selvom Luisis stil kun kan siges at være et pænt stykke væk fra mit ideal. Også han ynder at arbejde med stort orkester, men det er uden de store musikalske armbevægelser, der kan lægge sig mellem musikken og tilhørerne – efter min mening. Han kan noget med at trække vellyd ud af orkesteret og næsten liste denne vellyd ind i ørerne på publikum, uden nogen egentligt bemærker det. Han fletter de yndigste blomsterranker og bygger de mægtigste katedraler af lyd. Og han gør det som et samarbejde mellem ham, musikere, og os i publikum. Efter sigende udbrød musikerne i vild jubel, da ensemblechefen delte nyheden med dem, og det gjorde Concertanten (næsten) også.
Ingen tvivl om, at torsdagens og fredagens koncert bliver et festfyrværkeri, hvor dirigent, orkester, og publikum vil give den hele armen. Programmet står på Mahler og Beethoven, så vi er allerede godt begyndt på den måde.