Den jyske baryton Bo Boje Skovhus har en strålende karriere på de tyske og østrigske scener, men heldigvis kommer han til København i ny og næ og giver så lige en koncert. Gerne noget med Schubert, og ikke sjældent i kammerkoncerternes lille centrum her i byen: Mogens Dahls Koncerthus ude på Islands Brygge. For et par år siden eller så oplevede jeg en fuldstændigt magisk koncert derude, hvor Skovhus sang Schuberts Winterreise, så selvfølgeligt dukkede jeg op den søndag aften, hvor Skovhus skulle synge en anden liedcyklus: Die schöne Müllerin.

Koncerten

Med sæsonens stride blæst i ryggen kom jeg til Islands Brygge ret tidligt og kunne derfor nyde udsigten til og lyden af Bo Skovhus, der varmede op med sin østrigske akkompagnatør. Koncertsalen har nemlig glasvægge ud mod gårdspladsen, hvor vi står og nyder et glas før koncerten. God optakt, denne!

Ind kommer aftenens stjerner, flyglet slår an, og vi er i gang med en solskinsfyldt travetur langs den lille bæk. De 20 lieder i Die schöne Müllerin handler, i hvert fald på overfladen, om den rejsende møllersvend, der falder for den smukke datter af en møller, som han kommer forbi. Ungersvenden taler med den rislende bæk om løst og fast, og især om denne uopnåelige skønhed. Og da han må indse, at hun hellere vil have den grønklædte jæger, så drukner han sig i bækken … måske. I hvert fald er det bækken, der får det sidste ord med en lidt uhyggelig vuggesang.

Vi klapper så begejstret, at vi får hele to ekstranumre, to mere humoristiske sange, selvom den store liedcyklus tydeligvis har tappet både sanger og pianist for saft og kraft.

Dommen

I vanlig stil maler Skovhus med både bred og præcis pensel: Han er den unge møllersvend, både når denne traller glad afsted, og når han med stigende desperation forsøger at gøre sig til overfor den smukke pige. Skovhus selv er både stor og stærk, men han får os til at se langt ind bag møllersvendens ord og begyndende galskab. Fra den første sangs lalleglade natursøn til sidste sangs dunkle vuggesang fortælles en klar historie.

Her en uge senere gyser jeg stadig lidt. Flot flot aften!