Del to af et opsamlingsheat, for jeg har haft nogle gode musikalske oplevelser, mens arbejdet har optaget al anden tid (sådan da), så bloggen er kommet temmeligt langt bagud: Kammermusikalske oplevelser med Det kongelige Kapel.

Jeg er jo blevet temmeligt afhængig af Kapellets kammerkoncerter i den smukke foyer ved Takkelloftet ude på Operaen – det er god musik spillet godt på et smukt sted, og så koster det højst 150kr! Afsted, København! 

De seneste 3 uger har jeg været til hele 2 fine koncerter med KglKapel: en regulær kammerkoncert på Takkelloftet og en af de kort og løst formulerede Musik2Go-koncerter. Da der var en genganger i begge koncerter, husker jeg dem som et samlet udtryk og slår dem derfor sammen her.

Kammerkoncert: Nordiske Klange #5

Den regulære kammerkoncert fandt sted 20. marts, og jeg skulle slet ikke have været der. Men i sidste øjeblik fandt jeg plads og drønede afsted til Operaen. På programmet stod nemlig en uropførelse af noget så sært som en slagtøjsoktet! Svenske Thomas Broström har skrevet et værk under titlen Stellar Horizons, og ganske vist kender jeg ham ikke, men det måtte da opleves, ikke? Kapellets slagtøjsgruppe er ganske god, og når de optræder på fri fod, er det altid godt foruden sjovt.

Denne søndag eftermiddag startede kammerkoncerten altså med en scene, der var fyldt godt og vel helt ud med slagtøj: marimbaer, vibrafoner, gonger, og diverse dimser og dutter, jeg slet ikke kender navnet på. 8 mand høj lister slagtøjsgruppen sig ind og snor sig på plads. Og så lister musikken sig i gang: sfæriske klange, så at sige. I det rum, omgivet af lys og luft, svæver vi bort ud i rummet helt uden videre. Der spilles regulært, men man stryger også vibrafoner med violinbuer, og et pudsigt instrument laver på det nærmeste wauwwauw-lyd. Virtuost spillet, men også et godt værk i sig selv. Fortjente klapsalver til musikere og komponist bagefter.

Også på programmet var et ungdomsværk af Carl Nielsen (klavertrio nr. 1 og eneste), en noget mere interessant klavertrio af Grieg, og en fin strygekvartet af Sibelius, Voces Intimae. Det er uhyre sjældent, jeg foretrækker et værk af Sibelius over værker af Nielsen eller Grieg, men denne dag gjorde jeg og ville gøre det igen! De to klavertrioer var ganske fint spillet, men værket af Sibelius var bare bedre.

Musik2Go

To uger senere havde jeg så lang tid i forvejen købt billet til en Musik2Go, som er en serie uhøjtidelige og ret korte koncerter på cirka en time med forholdsvis populær musik. Ikke just hjemmevant territorie for mig, jo, men denne var med slagtøjsgruppen, og deres frie koncerter er altid levende og sjove. For et par år siden havde de en foyerkoncert ude på Operaen, hvor hele byen hoppede og dansede – ganske vist er slagtøj sjældent egentligt kedeligt, men alligevel: der var noget ved musikernes begejstring og indbyrdes leg, der gjorde det meget sjovere end ellers. Så en Musik2Go på Gamle Scene en lørdag i slagtøjets tegn kunne næsten kun blive god.

Programmet bød på en blanding af spritnyt og halvgammelt, fra (selveste) John Cage til Kapellets egen Søren Monrad – og altså anden opførelse af Thomas Broströms Stellar Horizons, der denne gang blev ledsaget af en serie billeder på bagvæggen, hvilket ikke gjorde værket ringere overhovedet. De seks værker blev spillet uden pause, så hvert værk gled over i det næste i musikernes eget arrangement. Det var utroligt virtuost gjort, især i betragtning af, hvor tæt instrumenterne stod, og det var fuldt ud som forventet virtuost spillet. Fra det lidt poppede værk af Brett William Dietz over det gakkede hos John Cage til de svævende toner hos Broström og RüdigerPawassar og John Psathas. 

Vild applaus og tak for oplevelsen til Henrik Malmgreen, Henrik Thrane, Mads Drewsen, Mads Hebsgaard, Marcus Wall, Mathias Friis-Hansen, Patrick Raab og Per Jensen!

Det gamle teater var sært nok slet ikke totalt udsolgt den lørdag, men det var så bare synd for alle de andre: en koncert helt i en klasse for sig selv!