Min billet sagde DR Koncertkorets påskefejring, programmet sagde Malmø Symfoniorkester og Marc Soustrot og nogle sangere. Hvem fik ret?
Koncerten
Det var lørdag efter den torsdag, hvor jeg hørte New York Philharmonic, og Malmø Symfonikerne afholdt deres påskekoncert i Malmø Live – det nye koncerthus, bl.a., som jeg simpelthen bliver nødt til at opleve dem i, da jeg elsker skotøjsæsker. Programmet var fransk, sådan da:
- Stravinskij: Requiem Canticles
- Debussy: Nocturnes
- Poulenc: Stabat Mater
Altså to religiøse værker med kor og diverse solister og noget symbolisme til at rense ganen med undervejs. Jeg er voldsomt glad for Debussy generelt og omtrent lige så begejstret for kormusik, men Stravinskij og Poulenc er jeg knap så glad for. Så det var en slags kompromis.
Requiem Canticles er et sent værk af Stravinskij og tilmed tolvtone-inspireret. Ugh, men vi giver det en chance. Lille orkester, lille kor på de såkaldte orkesterpladsers plyssæder, som billetholdere måtte viftes væk fra inden koncerten. To solister fra DR Vokalensemblet: Daniel Åberg som basbaryton og DR Vokalensemblets mandlige alt, kontratenoren Tobias Nilsson. OK værk, OK korværk.
Debussy er en helt anden fisk, og hér skal orkesteret stråle. Dét gjorde ugens andet besøgende orkester så ganske udmærket. Jeg elsker Nuages, der for mig skildrer himlen over Vestjylland med årstidernes skift af skyformationer. I sidste sats, Sirènes, synger damekoret aaaaa, så vi næsten lokkes på stark grund af dem.
Til sidst altså et mere ægte korværk af Poulenc. Vi gennemlever den stakkels Marias liv og gerning gennem koret, og den arme sopransolist, Sylvia Schwartz, får lov i to arier at formidle en moders sorg og stolthed.
Dommen
Nydeligt besøg fra den anden side af Sundet. Jeg bliver nødt til at opleve dem på hjemmebane, for under Soustrot stråler de. Jeg ved fra Århus Symfoniorkester, at en fantastisk koncertsal kan gøre en enorm forskel for et landsdelsorkester, og efter sigende har man i Malmø gang i samme udvikling efter flytningen til det sært navngivne Malmö Live. Jeg håber, det samme vil ske i Aalborg, hvor man også har indviet et efter sigende fint koncerthus. Men jeg ønsker alle 3 steder, at de lokale politikere vil huske, at der kræves mere end blot et fint rødt bånd at klippe over: Der skal også investeres i det symfoniske orkester, ellers kan det være lige meget med det flotte nye hus.
DR Koncerthuset er et fint eksempel: Meget dyrt hus, elendigt designet for publikum, men man har foreløbigt husket at der også skal investeres i husensemblerne. Vi får se, hvor længe, det holder….
Concertanten 