Bachs juleoratorium i flere dele

Det blev december, og vejret til trods breder julestemningen sig. Til en begyndelse var jeg til en koncert ude i den blå firkant, hvor DRSO gav de tre første kantater i Bachs juleoratorium 3 dage før første søndag i advent.

Koncerten var dirigeret af DR VokalEnsemblets chefdirigent, Marcus Creed, der med sine credentials som baroknørd havde fået skaleret DRSO ned i størrelse til lille kammerorkester og tilmed pillet det meste sovs af lyden.

Se koncerten her, men hop frem til cirka halvvejs, hvor man får et lille glimt af, hvordan Wiebke Lehmkuhl fuldstændigt overtog koncerten og vandt vore hjerter med en ualmindeligt bedårende udgave af Marias godnatsang til det lille nyfødte barn. Om det var fordi, hun selv er højgravid, ved jeg ikke, men det var meget, meget fint leveret.

Optagelsen tjener i øvrigt til debatten om, hvorvidt DR har forstand på at formidle klassisk musik eller ej. Der tales om at flytte de musikalske ensembler ud af mediegiganten, og dén snak foregår andetsteds. Men DR har i hvert fald begrænset forstand på at filme klassiske koncerter: Ikke alene insisterer man på at føre en kamerabom tæt henover hovederne på det betalende publikum, men TV-billederne viser næsten konsekvent ikke det interessante ved fremførelsen. Lækre billeder, bevares, men koncerten formidles ikke. Vi ser ikke, hvorfor der er 4 oboister med (de spiller på forskellige instrumenttyper, hvilket ikke vises), men vi får masser af billeder af smilende ansigter.

Øv, for det var faktisk en ret god koncert i den blå firkant, ikke mindst på grund af Marcus Creed og solisterne. Anden halvdel af juleoratoriet opfører man efter Helligtrekonger, og jeg har billet men kan ikke deltage, desværre.

Men i morgen skal jeg høre juleoratoriet med Camerata Øresund, og dét bliver mere spændende end denne ellers så behagelige udgave med DRSO, vil jeg tro.

2 svar til “Bachs juleoratorium i flere dele”

    • Tak for link – jeg har ikke fået set den berømte og berygtede udgave af Matthæuspassionen fra Berlinerne endnu, men jeg har fået den anbefalet af andre også.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: