På havnesiden af Tivoli i København ligger Ny Carlsberg Glyptotek, et fint kunstmuseum der ikke helt tilfældigt har en festsal, der egner sig fint til kammermusik. Hvert år i august og september afholder de en række sommerkoncerter, der kurateres af udvalgte musikere. Derfor er programmet meget forskelligt år til år. I 2019 er Julie Eskær og Ingemar Brantelid kunstneriske leder på sommerkoncerterne, der altså finder sted klokken 12 hver søndag, tager en times tid eller så, og koster en overkommelig sum takket være gavmilde fonde.

Jeg har slet ikke været flittig til at skrive om disse koncerter, men de er altid spændende, så check årets koncertrække her – Glyptotekets hjemmeside er et særligt helvede, men det kan altså lade sig gøre at finde koncerterne, hvis bare man er fantasirig nok. Alternativt, så tag afsted til Glyptoteket hver søndag ved 11:30-tiden og spørg personalet, hvad der bliver spillet dén dag….

Carion Blæserkvintet og Drømme om frihed

Åbningskoncerten i 2019 var med Carion Blæserkvintet, som jeg holder meget af. De har en helt særegen stil, der fungerer vildt godt for mig og irriterer andre. Check dem ud, hvis de kommer et sted nær dig, for det er gode musikere, de spiller godt, og de skal ses.

Fidusen med Carion er, at de tilføjer et visuelt element til koncerten. Det er simpelthen en koncert med koreografi! Nogle rynker på næsen af den slags, men da jeg er (forholdsvis) visuelt orienteret, så nyder jeg at se dem illustrere mekanikken i musikken ved at bevæge sig rundt på scenen, alt efter hvordan instrumenterne forholder sig til hinanden.

Programmet var lutter lækkerbidsker:

1. Ligeti: Seks bagateller (for anden gang på 7 dage! Jubi!)
2. Mozart: Serenade. Es-dur
3. Vaskas: Music for the fleeting birds
4. Stravinskij: Suite nr. 2 (arr. David M.A. P. Palmquist)
5. Bartók: Rumänische Volktänze ( arr. David M.A. P. Palmquist )

Programmet passer med en ny CD fra dem, som du kan læse om her. På deres website kan du læse om historien bag musikken og få et indtryk af Carions tænkning og præsentation af værkerne. Her er en lille forsmag taget fra deres YouTube-kanal:

Programmet ved denne middagskoncert var en smule anderledes på grund af formatet. Men hvert stykke blev præsenteret på skift af en af de to danskere i ensemblet (fagot og horn) suppleret med grin og kommentarer fra de øvrige. For det er jo et internationalt ensemble med dansk-lettisk-rumænsk input og en forkærlighed for skæve vinkler. De er dybt seriøse men leger alligevel med musikken på en meget charmerende måde.

Deres Ligeti er vidunderlig, fordi man (jeg) tydeligt kan se musikken hoppe rundt blandt musikerne – ikke mindst i den skønne 3. sats, hvor musikerne skiftes til at spille en langstrakt melodi og nogle korte prust i forskellige kombinationer. Smukt leveret af Carion! Sammenlignet med den udgave, jeg hørte om mandagen med det purunge ensemble V Coloris, så var dette en mere overlagt udgave men til gengæld med langt større kontraster. Flot!

Konklusionen

Hør dem og se dem, blæserkvintetten Carion! Selv hvis du slet ikke er til træblæsere og horn, for de er gode formidlere af musik, ligegyldigt om det er af Mozart eller den mig totalt ukendte lettiske komponist Pèteris Vasks. De er hverken poppede eller overfladiske men dybt seriøse og fast beluttet på at kommunikere gennem musikken.

Værket af Vasks er et godt eksempel: Skrevet i 1977 som underforstået kommentar til den sværindustrielle forurening i Sovjetunionen, som Letland jo var en del af dengang. Det er ikke bare sådan lige at kommunikere forurening, men Carion gav et godt bud på de fugle, der ikke længere kunne leve i Letland. Smukt og indfølt leveret, og dermed blev vi alle lidt klogere på Østersøregionen.

Tak til Carion for endnu en koncert! Tilfældigvis var den så weekendens 3. og søndagens første koncert, så jeg var lidt vel fokuseret på behov for frokost efter denne koncert og før den næste på den anden side af gaden.