Behøver den klassiske musikverden virkeligt en ny konkurrence, tænkte jeg og måske andre dengang i 2015, hvor den første Carl Nielsen Internationale Kammermusikkonkurrence løb af stablen her i København. Svaret kender jeg ikke, men sidste uge blev konkurrencen afholdt for anden gang, og dermed er den jo altså blevet en tradition. Konkurrencen er ikke mindst sponsoreret af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat med det udtrykkelige formål at udbrede kendskabet til Carl Nielsens musik blandt unge musikere fra hele verden. Dertil køres konkurrencen af tre store kulturinstitutioner, Det kongelige danske Musikkonservatorium, Det kongelige Bibliotek, og DR, mere præcist DR Koncerthuset med tilnavnet Den levende musik og P2.
Konkurrencen har to ben at stå på – en konkurrence for blæserkvintetter og en samtidig konkurrence for strygekvartetter. For 4 år siden vandt de lokale helte fra den meget passende navngivne kvintet Carl Nielsen Kvintetten såmænd blæserkonkurrencen, og det gav de fem unge mænd et godt spark opad i karrieren. Da jeg (jo) godt kan lide blæserkvintetter, så besluttede jeg mig for at komme til finalen for blæserkvintetterne lørdag 11-15. For til alt held var der igen et hold lokale helte med i finalen efter solide indsatser i første og anden runde, V Coloris, som jeg jo mødte i sommer og blev meget charmeret af.
Koncerten
Ja, nu var det jo ikke en koncert med en finalerunde i en konkurrence. Læs om arrangementet og deltagerne her: https://carlnielseninternational.dk/ensembles/wind . Bemærk musikernes alder – yngste mand er i dag 20 og den ældste 31, så det er musikere på kanten til flotte karrierer i forskellige lande, forskellige sammenhænge, og alle meget, meget fine musikere.
Finaledeltagerne var altså:
- V Coloris (København)
- Jersild: At spille i skoven, Serenade for blæserkvintet
- Lipatti: Arrangement af 6 klaversonater af Scarlatti
- Nielsen: Blæserkvintet op. 43
- Ensemble Ouranos (Paris)
- Dvorak: Arrangement af Strygekvartet nr. 12 (første sats)
- Françaix: fra Blæserkvintet nr. 1 (første og fjerde sats)
- Nielsen: Blæserkvintet op. 43
- Pacific Quintet (Berlin)
- Françaix: fra Blæserkvintet nr. 1 (første og fjerde sats)
- Eisler: Divertimento for blæserkvintet opus 4
- Nielsen: Blæserkvintet op. 43
Selvfølgeligt er Nielsens blæserkvintet en bunden opgave til lige netop denne konkurrence – den er god, den er svær, og så er den jo altså af Carl Nielsen. Jeg kan vældigt godt lide værket og så frem til at høre tre udgaver af den på blot et par timer. Udover det krævede værk, kunne ensemblerne vælge mellem Jersild og Françaix og selv bestemme et tredje værk. Ikke overraskende havde de to ensembler uden danskere valgt Françaix, mens ensemblet med danskere havde valgt Jersild.
Jersilds blæserkvintet er efter sigende meget kendt blandt danske træblæsere og deres hornistvenner, og jeg hørte musikken første gang med Esbjerg Ensemble i maj og så igen til Copenhagen Summer Festival med V Coloris. Værket har to ydersatser med meget livlig musik og en ganske smuk og nærmest pastoral midtersats.
Uddraget fra Françaix’ blæserkvintet er meget anderledes med en sart første sats efterfulgt af en forrygende fjerde sats. Man kan finde en indspilning på Spotify med Berlinerfilhamonikernes Blæserkvintet og dermed potentielt to af juryens medlemmer.
De tre ensembler er meget forskellige og spiller tilmed i tre forskellige opstillinger:
- V Coloris: Fløjte, obo, fagot, horn, klarinet
- Ensemble Ouranos: Fløjte, klarinet, fagot, horn, obo
- Pacific Quintet: Fløjte, obo, horn, fagot, klarinet
Ensemble Ouranos spillede siddende (og brugte tablets til noderne), mens de to andre ensembler spillede stående. Dertil fik jeg testet min teori om, at blæserkvintetter består af enten 5 mænd eller 4 mænd og en kvindelig fløjtenist, for det var faktisk kun sandt om Ensemble Ouranos. V Coloris er 4 mænd og en kvindelig oboist (og hun er fremragende!), og Pacific Quintet er 3 kvinder og 2 mænd – og måske derfor bruger de den lidt aparte opstilling som en flot visuel effekt med kvinde-mand på skift hele vejen. Jeg har set samme opstilling med de dansk-lettiske ensemble Carion, hvor hornisten også er centrum, når de en sjælden gang spiller i en fast opstilling.
Concertanten siger
Tre meget spændende ensembler med 15 fantastiske unge musikere! Ensemble Ouranos vandt både særprisen for bedste fremstilling af Esben Nordborg Møllers nyskrevne værk i anden runde og finalens førstepris. Det er et godt sammenspillet ensemble, der har spillet sammen i 5 år, og det kan høres. Tilmed har de som ensemble fokus på en helt særlig fælles klang, hvilket især var tydeligt i Dvorak – musikken kom fra ensemblet, ikke fra hvert af de fem instrumenter. Det er svært at forklare, men som prisvindere kommer de til at spille i 5 danske musikforeninger næste sæson, så find den nærmeste koncert og køb billet, hvis du kan!
Men hvis opgaven var at finde det ensemble, der spillede Nielsen mest interessant, så var vinderen helt klart V Coloris. De purunge musikere fik ikke mindst den sjove sats med kolerisk klarinet og drillende fagot til at fremstå som netop det og ikke som to instrumenter i slåskamp. Elegant gjort!
Men alle tre ensembler var en sand fornøjelse at lytte til. Jo, det var en konkurrence, og jovist var de nervøse. Men ih hvor var det en god ikk-koncert! Læs Andrew Mellors fine live-reportage her: https://carlnielseninternational.dk/live/saturday/wind.
Se billeder på konkurrencens Facebookside:
Concertanten 