Bach er ikke mindst kendt for sin kirkemusik takket være jobbet i Leipzig – kantater, passioner, og så den store h-mol messe med tekst på latin, fordi den er skrevet til det katolske hof i Dresden og ikke til de protestantiske borgere i Leipzig. Jeg har haft sådan lidt stramt med lige netop h-mol messen, fordi den er en smule atypisk Bach; det er noget med værkets formelle struktur og latinske tekst, der fjerner fokus fra Bachs altid markante dansende udtryk, måske. Men da Københavns Kantatekor annoncerede, at de ville opføre værket i dels Store Magleby Kirke nede syd for lufthavnen og dels i Helligåndskirken midt i København, var jeg straks interesseret.

Kantatekoret har inviteret mig til et par koncerter efterhånden, og jeg har været begejstret hver gang. Denne gang tog jeg toget til Tårnby og gik så ad den berygtede Englandsvej til Store Magleby, fordi jeg (trængte til motion og) er blevet meget begejstret for kirken som sted for det cirka 70-personer store kor. Stedet klæder koret, fordi kirken er bred, så koret kan kante sig rundt om det lille kammerorkester og de første bænkerader. Det er rigtigt fint at se på, fordi vi i publikum kan se alle sangere, og akustikken i rummet gør, at vi alle kan høre alle.

Koncerten

Stedet var altså Store Magleby Kirke, og de medvirkende var Københavns Kantatekor og et kammerorkester med musikere fra Copenhagen Phil, DRSO, Det kongelige Kapel og et par løse, alt sammen under ledelse af Torben H. S. Svendsen.

På programmet altså den store h-mol messe af J. S. Bach. Den hedder “Mass in B Minor”, hvis du vil finde den på engelsk – en ikke-dansk veninde og jeg gik på jagt efter forklaringen på, hvorfor vi i Danmark og det meste af Europa siger “h-mol”, mens de ustyrlige briter siger “B Minor”, men vi måtte opgive og konkludere som gallerne, at de er lidt mærkelige derovre på øerne. Men franskmændene siger “”si mineur”, så de er ikke et hak lettere at forstå. Akkeja, sådan er det med tonearterne.

Anyway, så at sige, så var den en søndag eftermiddag sidst i oktober, vejret var godt, flyene til USA drønede afsted fra lufthavnen, og jeg nåede frem i sidste øjeblik til den smukke kirke.

Foran os lå følgende:

1. Kyrie
2. Gloria
3. Credo
4. Sanctus
5. Agnus Dei

Der var fire solister: Nina Bols Lundgren, Maria Kontra, Rasmus Gravers Nielsen, og Jakob Vad. Gode navne og gode stemmer til at ligge ovenpå det efter danske forhold store kor.

Messen følger naturligvis den katolske messe, men vi protestanter kan også være med: Det er stort set samme form, vi kender fra søndagsgudstjenesterne, for søndag efter søndag fyldes de danske kirker med ekkoet fra den oprindelige messe. Hos os er Kyrie Eleison tit erstattet af kirketjenerens indgangsbøn, men både Kyrie og Gloria kan bruges i Folkekirken og blev det i min tidligere kirke i Odense. Credo er jo trosbekendelsen, Sanctus er indledningen til nadveren, og Agnus Dei er det O du Guds lam, der kan også synges i forbindelse med nadveren (men bliver det for sjældent).

Med andre ord er det i princippet velkendt stof, dette, men Bach skrev altså musikken dels som jobansøgning og dels som en opsummering på al sin kunnen. Det er hundesvært at opføre! Jeg har en højt elsket CD med John Eliot Gardiner og Monteverdi Choir og The English Baroque Soloists tilbage i 80’erne, hvor netop Gardiner var med i en bølge, der bragte Bach tilbage til nutiden. Men du kan finde nyere versioner på diverse musiktjenester og i de få butikker, der sælge CD eller LP disse dage.

Men endnu bedre: Find et kor, der vil opføre Bach! Jeg er privilegeret, fordi det i København og omegn vrimler med den slags, men de findes også andre steder i landet. Hør Bach live, hvis du kan!

Altså, tilbage i Store Magleby kom koret ind og derpå solister og dirigent. Vi tog vist alle en dyb indånding, og så gik det løs.

En time senere dekreterede dirigenten som sædvanligt 10 minutters pause, og derpå kom det store Credo og afslutningen. Undervejs sang koret sekstemmigt og femstemmigt, men de sluttede med et firstemmigt Dona nobis pacem, der var kortvarigt fred i kirkerummet, og så lod vi bifaldet skylle op mod de medvirkende. Smukt!

Concertanten siger

Hold nu da helt op! Det er et stort værk, og det tager tid og kræfter for både medvirkende og lyttere. Men det var en rendyrket fornøjelse hele vejen for dette medlem af publikum.

Første del med Kyrie og Gloria er stor musik, der tager en hel time, men der blev spillet og sunget med store armbevægelser. Effekten med at tilføje en andensopranstemme i koret og som solist giver (jo) et ekstra lag i musikken og mere at variere med, og det havde Bach tydeligvis hygget sig med. I koret kan det gøre sopranstemmen endnu mere dominerende, når de to hold sopraner slår sig sammen, men det lykkedes Kantatekoret at holde styr på balancen. Nede på bænkeraderne havde vi lige så travlt at følge med i, hvor harmonierne nu skulle hen. Det afsluttende Amen blev sunget med bravour, så kirkens gulv sang med. Wow!

Efter pausen fløj tiden med Credo-satsen. Den dejlige duet mellem sopran og alt klang nydeligt, bas og tenor havde fine arier, men koret vandt, for det er et korværk, dette, måske mere end Bachs passioner er det. Det er koret, der driver trosbekendelsen, mens solisterne får lov at være lidt om et aspekt. Med en enkelt undtagelse, nemlig tenorens fine Benedictus til næsten-sidst.

Men selv han blev klemt ind mellem mægtige korsatser, herunder en elegant ombygning til to dobbeltkor mellem en fabelagtigt fin sekstemmig Sanctus og et elegant afleveret Osanna med altså strengt taget 8 stemmer. Det er kompliceret, men der blev sunget præcist og med den charmerende glæde, jeg har lært at forvente.

Bravo, måtte jeg udbryde under bifaldet. Mit smil varede hele vejen hjem igen, for koncerten var lige netop den store oplevelse, jeg havde håbet på. Et stort værk blev åbnet op for mig af Svendsens tropper, solister, kor, og ikke mindst et meget fint orkester. Tak for det!

PS: Københavns Kantatekor synger Händels Messias i december med fire fremragende solister, nytårskoncerter i januar med to fremragende solister, og en nyrestaureret udgave af Bachs Markuspassion i marts. Læs mere og følg dem her: https://kantatekor.dk/