Månedsskiftet fra august til september byder på sæsonstart for DR SymfoniOrkestret. Sæson 2019-20 begyndte for andet år i træk med Mahler dirigeret af chefdirigent Fabio Luisi. Det kunne jeg da ikke gå glip af, vel? Det gjorde jeg ikke, og på grund af coronakrisen kan du nu også opleve koncerten, for den blev optaget af DR TV, så find den her.
Jeg fik ikke skrevet en færdig blogpost den gang, men nu benytter jeg mig af streamingtilbuddet til at fikse mit udkast fra september 2019.
Den ottende er den særeste af Mahlers symfonier efter min mening. Mit bevis er, at det var en bragende succes ved premieren på trods af den almindelige modvilje mod Mahler i Wien dengang i 1910. Den kaldes Symphonie der Tausend, og kræver et kæmpekor og 8 hele solister. Her er et indtryk af hvordan det kan se ud med blot en tredjedel af det oprindelige antal sangere:
Koncerten
På programmet:
- Mahler: Symfoni nr. 8, Es-dur (1906)
- Veni, creator spiritus
- Slutscene Goethes Faust nr. 2
På scenen DRSO i stor skala,og bag dem to store radiokor fra DR og MDR i Leipzig, Københavns Drengekor i matrostøj, og 8 sangsolister:
- Ricarda Merbeth (!)
- Henriette Bonde-Hansen(!)
- Sofia Fomina
- Marianne Beate Kielland
- Olesya Petrova
- Stefan Vinke (!)
- Russell Braun
- Günther Groisböck(!)
Første del er stor og larmende det meste af tiden. Til gengæld begynder anden del musestille og sart og bliver stort set ved på den måde i en lille times tid, undtagen under de store korindsatser og den allersidste triumferende salut til Faust, da han endeligt får lov til at stige til himmels, tilgivet af Mater Gloriosa, altså Jomfru Maria. Et himmelsk kor, to smukke sopranstemmer, og Luisis evne til at løfte musikken helt ind i hjerterne på selv hårdføre medlemmer af stampublikum.
Tanten siger:
Hm. Meget flot udført, fabelagtige korsangere, henrivende violinsoli af Soo-Jin Hong, gjaldende bækkener (så gjaldende at et bækken gik i stykker!), skarpe messingblæsere, flotte horn, og så videre og så videre. Jeg havde tilmed fornøjelsen af at have det meget mahlerske fjernorkester (messingblæsere, selvfølgeligt) stående lige bag mig på første balkon, hvilket var en meget fin oplevelse – især fordi de jo kun lige skulle blæse til allersidst.
Men det er et sært værk og u-Mahlersk over lange strækninger. Jeg følte mig ikke revet med undtagen under korets svævende toner i det sidste stræk. Jeg har hørt fra andre siden, at jeg ikke er den eneste, der har det lidt svært med den 8., men også at jeg bør tage mig samen og få den hørt oftere. Det bliver så på CD eller gennem en coronastreaming, for det er uhyre sjældent, at et orkester kan skrabe penge sammen til at opføre kæmpeværket.
Denne blogpost er altså en let opdatering af et udkast fra september 2019, for jeg er ved at rydde op i Concertantens bagkatalog af koncerter og operaer, som aldrig kom ud på bloggen. Da jeg arbejder hjemme for tiden med et nogenlunde ergonomisk korrekt hjemmekontor, håber jeg at kunne indhente en del. Og hvis koncerterne kun vil være online henover sommeren, så får også folk udenfor de store byer en chance for at opleve, hvad jeg og andre normalt får aftener og søndagseftermidage til at gå med i koncertsalene. Benyt dig af chancen, og så ses vi forhåbentligt på den anden side.
Concertanten 