På Vestfyn ligger det smukke slot Hindsgavl, hvor der hver sommer er en fin kammermusikfestival – bare ikke i 2020, hvor alt jo er anderledes. Hindsgavl er flyttet midlertidigt til København, mere specifikt til Tivoli, hvor man i denne uge arrangerer op til 3 koncerter hver dag med verdensnavne. Jeg har været til 2 koncerter indtil videre, og du burde købe billet til en af de resterende!

Stjernestunder, hedder festivalen, der altså er et samarbejde mellem Tivoli, Hindsgavl Festival, Copenhagen Opera Festival, Tivoli Copenhagen Phil (suk for et navn!), de medvirkende kunstnere, samt værter og teknik fra Danmarks Radio, så hver koncert af en god times varighed livestreames på Facebook her: https://www.facebook.com/sommerklassisk

Jeg og andre kan så småt begynde at se frem til næste års Hindsgavlfestival, og man kan skrive til info@hindsgavlfestival.dk for at få program og anden information. Du kan læse om festivalen i Tivoli her: https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/musik/stjernestunder

Stjernesang på en mandag

Min første koncert var mandagens anden og festivalens tredje: Brahms’ Liebeslieder Waltzer var titlen, for det var en god times tid med Lieder, sunget af 4 eksperter med ledsagelse af to pianister med speciale i ledsagelse af sådanne sangere i dette repertoire. Når jeg skriver “eksperter”, lyder det teknisk, men det er for at understrege, at blot fordi man ikke kender deres navne, kan de altså godt være verdensstjerner alligevel. Dette ment som et hip til de mange, der ikke købte billet af en eller anden grund, der har givet mening for lige netop dem – ingen kritik i disse coronatider, men lige netop stampublikum til lieder er måske netop dem, der har god grund til at holde sig hjemme denne sommer. Men ih, hvor vi andre savner jer!

Nå, stjernerne var og er:

• Christiane Karg, sopran
• Anne-Sofie von Otter, mezzo
• Peter Lodahl, tenor
• Bo Skovhus, baryton
• Malcolm Martineau, klaver,
• Marianna Shirinyan, klaver

Hvadbeha’r, kære læser? Forstår du min begejstring? Deres program var lutter ukendt stof for mig, da jeg (jo) ikke just er liederekspert:

• Brahms: Liebesliederwalzer
• Brahms: Die Schwestern
• Mendelssohn: Gruss
• Mendelssohn: Maiglöckchen und die Blümelein
• Brahms:
  • Wie rafft’ ich mich auf in der Nacht?
  • Wie bist du, meine Königin?
• Schubert:
  • Die Sterne
  • Mignon
  • An Silvia
• R. Schumann:
  • Er und Sie
  • Liebhabers Ständchen
  • Unterm Fenster
  • Spanisches Liederspiel (1, 2, 5)

De forskellige Lieder blev sunget firstemmigt, tostemmigt som kvartet og som duet, solo, og de to pianister skiftedes til at ledsage sangerne. Det var et festfyrværkeri med plads til humor og pikant hygge-krukkeri, fordi disse kunstnere jo kender hinanden på kryds og tværs.

Det var ikke mindst en fornøjelse at opleve Christiane Karg, der jo var solist med Berliner Philharmoniker, da de opførte Mahlers 4. symfoni i en tom Philharmonie 1. maj og jeg sad hjemme i sofaen og klappede højlydt, uden at hun kunne høre det. Nu kunne hun! To dage senere havde hun et eftermiddagsprogram sammen med Martineau, som jeg desværre måtte gå glip af, ærgerligt nok.

Ligeledes havde von Otter en seance med Den danske Strygekvartet (DSQ), som jeg fangede lidt af på livestreaming og igen ærgrede mig over ikke at have været med til. Akkeja.

Violinsonater med Ibragimova og Tiberghien

To unge kunstnere, som jeg havde hørt om men aldrig regnet med at opleve live, er Alina Ibragimova og Cédric Tiberghien – men begge er faste indslag på Hindsgavl, og derfor var de i København denne uge. Jeg skulle ikke have billet, fordi jeg allerede havde booket mig selv fuldt ud for torsdag og fredag, og arbejdet skal jo også passes…. Men så skulle jeg have billet alligevel, og vupti sad jeg der i en næsten tom Glassal onsdag aften.

Publikum var der ikke meget af, men jeg må give os den ros, at vi fik udtrykt tilfredshed med program og kunstnere.

Programmet var forførende:

• Mendelssohn: Violinsonate i F-dur (glemt i over 100 år og så “færdiggjort” af Yehudi Menuhin!)
• Beethoven: Violinsonate nr. 9, Kreutzersonaten

Jeg er temmeligt pjattet med Kreutzersonaten, som jeg bl.a. har hørt Nikolaj Znaider spille. Men stykket af Mendelssohn havde jeg aldrig hørt – og det var jeg ikke alene om, kunne jeg høre på mumleriet.

Men det var sjovt, det var virtuost, det var elegant, det var eksplosivt, og det var endnu et festfyrværkeri.

Ibragimova og Tiberghien stemplede ind som sammenspillede og virtuose på hvert sit instrument. Det var især tydeligt i den hundesvære Kreutzersonate, hvor Tiberghien fik vist, hvor fin klaverstemmen kan være, og Ibragimova knaldede tonerne af i en rasende fart uden at miste overblik og elegance. Wow!

Koncerten blev optaget af DR P2, så måske den dukker op i radioen en dag. Hvis den gør, så hør den!

Lige om lidt tager jeg afsted igen til to koncerter, og fredag er jeg med til hele tre. Er du?